Pop-up udstilling af sjældne keramikværker ikke set offentligt siden 1944
Lørdag den 5. september kl. 12.00 – 16.00 i galleriet.
Christian Thyrring-Johansen (1888 – 1950)
Kunstner af hjerte og sind. Thyrring-Johansen startede sin karriere som slagtermester på Frederiksberg. Han nød stor succes og drev forretningen frem til det tidspunkt – hvor skabertrangen ikke længere kunne undertrykkes, han generationsskiftede derfor forretningen med sin ældste søn for at fordybe sig i fremstilling af keramik. Han kunstneriske virke kan spores tilbage til omkring 1931.
Kunstnerisk passion.
Gennem tiden havde Thyrring-Johansen samlet mange keramiske værker, og han var blandt andet meget fascineret af den kendte danske billedhugger Niels Hansen Jacobsen, og det var netop ham, der inspirerede Thyrring-Johansen til at fordybe sig i leret. Ligesom sit idol fandt Thyrring-Johansen sine motiver i den nordiske mytologi. Han arbejdede dels hjemmefra, hvor han med stor sikkerhed drejede leret op og vred og trak det i form. Resultatet udviste en stor naivisme og abrupte former med stor detaljerigdom, men udstrålede samtidig kunstnerisk frihed. Han eksperimenterede med glasurer i eventyrlige farver og benyttede en karakteristisk drypteknik, når han dekorerede sine værker. En anden side af Thyrring-Johansens kunstneriske virke var hans skulpturelle keramik, som han overlod til Nathalie Krebs fra Saxbo at brænde og glasere. Det er disse værker fra årene 1937 – 40, som vi særligt glæder os til at udstiller i Galleriet Hornbæk.
Hvor kom inspirationen fra?
Thyrring-Johansen fandt tydeligvis inspiration hos Hansen Jacobsen med sin oprigtige skaberglæde og sit symbolske og naturalistiske udtryk. Meget interessant er det, at Hansen Jacobsen opholdt sig i Paris i årene 1892 – 1902 blandt andet sammen med Rudolph Tegner på et tidspunkt, hvor der i Frankrig opstod en nyfortolkning af leret. Det var især Auguste Rodin, som introducerede opfattelsen af leret som en klump, hvorfra motivet opstod. Klumpen talte til kunstneren og førte kunstnerens hånd. Hansen Jacobsen kom derfor hjem til den danske kunstscene med mange nye ideer og teknikker. Både Hansen Jacobsen og Thyrring-Johansen adskilte sig markant fra de øvrige samtidige keramikkere med deres dristige, utæmmede og spontane værker.
Udstillinger.
I 1937 var Thyrring-Johansen blandt Charlottenborgs debutanter.
I 1944 blev Thyrring-Johansen indbudt som gæsteudstiller med 50 værker på Kunstnerforeningen af 18. Novembers årlige udstilling på Charlottenborg. Thyrring-Johansen udstilledes sammen med vigtige kunstnere blandt andet Arno Malinowski og Bregnø. På denne udstilling viste Thyrring-Johansen blandt andet skålen “Leda med Svanen” – brændt og glaseret hos Saxbo. Samme skål vises på Galleriet Hornbæks kommende udstilling.
Efter den sidste udstilling gav Svend Rindholt Thyrring-Johansen en fantastisk omtale i “Samleren”. Han skrev blandt andet: ”nok så tungt vejer det, at de grupper (figur) Thyrring-Johansen har modelleret, og de skåle eller vaser han har givet form og farve, er så besynderligt selvstændige, så dirrende af nerve og impuls og så funklende af fantasi, skaberglæde og sand kunstnerisk fornemmelse”. Yderligere skrev han: “Det er ikke motiverne alene, der vækker undren. Ikke den stærke spænding i formen eller den særegne evne til at forbinde bevægelserne, så de samles og sluttes til en rundgående rytme af stor styrke. Nej, det dybeste indtryk modtager man fra en vis forestilling om, at her har en kunstner gravet sig ind i klumpen for at frigøre et motiv, men på en sådan måde, at klumpen fremdeles ånder og ytrer sig, idet den stadig kan åbenbare sit dybeste væsen, sin karakter”.
Der hersker ingen tvivl om, at Thyrring-Johansen havde forstået og taget Rodins teknik til sig. Thyrring-Johansen havde bevæget sig væk fra den traditionelle, skandinaviske fortolkning af leret og bevæget sig over i fantasiens univers.
På gensyn
Susanne Risom