- Fernisering
Leave a comment

Kulturnatten i Galleriet Hornbæk

”Happening”
Kunsten med og på ler.

 Fredag den 20. september kl. 17.00-20.00

Siden Galleriet Hornbæk udvidede til dobbelt størrelse i påsken og dermed åbnede ”kunstkeramikstudio”, har vi oplevet stor interesse for kunsten på ler.

Galleriet har skabt en signaturkrukke ”Hornbæk Krukken”, som har fundet sin form i dialog mellem gallerist Susanne Risom og kunstnerisk sparringspartner Pylle Søndergård. Formen har et internationalt tvist, hvor både den japanske og den engelske keramiktradition er at spore, og den er drejet af en af Europas dygtigste pottemagere.

I anledningen af kulturnatten tilbyder vi et fantastisk indblik i skabelsen af Hornbæk Krukken fra tegning – til drejning – til dekorering – til den færdige krukke.

Pottemager Bjarne Puggaard drejer en ”Hornbæk Krukke” mellem kl. 17.00-20.00

Udstillingen kan også ses lørdag-søndag den 21. – 22. september kl. 11.00-14.00.

Galleriets permanente udstilling byder på seriøs kunst af bl.a. Christian Lemmerz, John Kørner, Arthur Köpcke, S.J.Mikenes, Birkemose, Else Fischer-Hansen, Merete Barker, Dotremont, Poul Isbak, Per Weiss, Ernest Mancoba, Cathrine Raben Davidsen og Robert Jacobsen.

Med venlig hilsen

Susanne Risom
Galleriet Hornbæk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.