Lars Dan (1960 - )
Leave a comment

Lars Dan udstillingen forlænges maj måned med

Udover Lars Dans helt nye værker ”Strandsten” er der kommet flere mindre oliemalerier på udstillingen.

Den store enegænger i dansk kunst, en af Danmarks anerkendte og interessante billedkunstnere, Lars Dan, udstiller en række værker hovedsaligt på papir fra hans nye serie ”Strandsten”.  Det trylleriske lys har fundet vej ind i det tidligere mørke billede univers, og som Lars selv siger, ”er det lyset og havet i Hornbæk, der har skubbet mørket til side”. Han taler ligefrem om ”før og efter Hornbæk”, når han beskriver sine værker.

Sidste år flyttede Lars Dan til Hornbæk, og her har han nyfortolket lyset. Lyset i udtryk og lyset som de store danske impressionister allerede fandt her i slutningen af 1800-tallet.

Lars Dan (1960) blev optaget på Kunstakademiet som meget ung og dimitterede i 1982. I starten af sin karriere udstillede han med de ”Unge Vilde”, men han gik hurtigt sine egne veje og udviklede sig til en ener på den danske kunstscene. Med sine karakteristiske og originale skulpturelle malerier, hvor det enkelte maleri er både 2 og 3 år undervejs, og hvor lag på lag af oliemaling dækker lærrederne, har Lars Dan for alvor placeret sig blandt de ypperste kunstnere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.