En sommerdag blev jeg kontaktet af kunstneren Apolonia Sokol, der opholdt sig i Hornbæk som en del af DR’s Kunstnerkolonien Hornbæk. Hun ønskede at besøge galleriet – et besøg, der skulle vise sig at blive både dynamisk, kreativt og uventet konstruktivt. Apolonia ankom med sin manager og en kameramand. Hvert eneste ord, der blev udvekslet, blev omhyggeligt optaget, vendt og drejet af manageren – en oplevelse, der grænsede til det surrealistiske. Ud af dette møde opstod et smukt samspil, og Apolonia blev fuldstændig opslugt af at dekorere en af vores Hornbækkrukker. Resultatet var en bemærkelsesværdig krukke, prydet med et vertikalt selvportræt, der snoede sig omkring dens runde form. Men krukkens skæbne skulle vise sig at være alt andet end traditionel. Apolonia og hendes hold overbeviste os om at overlade krukken i sin rå, uglaserede form, så den kunne indgå i ferniseringen på Nivaagaard Malerisamling. Skæbnen ville dog, at den væltede – og vi fik den tilbage i seks stykker. I stedet for at lade historien slutte dér valgte vi at færdiggøre den, og netop denne …