All posts filed under: – Skulpturer – Uderummet

Sigurjón Ólafsson – “Fodboldspillere”

Fodboldspillere 1936, bronze 3/6, LSÓ 247. Sigurjón Ólafsson, født på Island 1908, kom som tyvearig til København for at uddanne sig til billedhugger på Kunstakademiet. Her gjorde han sig hurtigt bemærket i kraft af sit usædvanlige talent. Efter to års studier modtog han Akademiets guldmedalje for en kraftfuld statue af en arbejder, og hurtigt udviklede han et formsprog der faldt i tråd med hvad hans udstillingskammerater i den danske avant – garde eksperimenterede med i 1930’erne. Skulpturen af Fodboldspillerne er fra 1936 og er et af Ólafssons betydeligste værker fra perioden og som sådan også en del af den danske kunsthistorie. I årene 1936 og 1937 skabte Sigurjón Ólafsson fire opsigtsvækkende skulpturer af fodboldspillere i et forenklet plastisk formsprog. Denne gruppe med de to elegant svævende Fodboldspillere er det tredie værk i rækken. Gipsmodellen blev første gang udstillet i København 1937 på “Danske kunstneres Spaniensudstilling“, hvortil kunstnerne forærede deres værker. Indtægterne ved eventuelt salg skulle gennem Matteotti fonden sendes til nødlidende spaniere under borgerkrigen. De følgende årtier tilhørte gipsmodellen en privat samler i Danmark, men …

Sigurjón Ólafsson – “Snót” “Ung pige”

Snót/Ung pige 1945, bronzeafstøbning # 5/5 efter original stenskulptur. Skulpturen er den første som Sigurjón Ólafsson huggede i sten efter sin tilbagekomst til Island 1945, og kan ses som en fortsættelse af hans erfaringer med at hugge granitmonumenterne til rådhustorvet i Vejle 1941- 44. Fra 1950‘erne har værket været i privateje i Island, men i 2002 lod Sigurjón Ólafsson Museet bronzestøberiet Pangolin Editions udføre en støbeform. Oplaget er 5 eksemplarer i bronze. Udvalgte udstillinger: Stenskulpturen blev vist i Reykjavík 1946 på en udstilling med værker af Tove og Sigurjón Ólafsson. “Nordisk Konst” Liljevalchs Konsthall, Stockholm 1947. “Henry Moore grænser til Norden”, Kunstmuseet i Tønder 2017. Bronzeafstøbning # 3/5. “Sigurjón Ólafsson – Mangfoldige former”, Kunstmuseet i Tønder 14.09.2019-01.03.2020. Bronzeafstøbning # 3/5. Sigurjón Ólafsson – “Snót”, “Ung pige”, 1945 Bronze Ed. 5/5 Mål: højde 100 cm Catalogue Raisonné nr. LSÓ 1081 Pris: 400.000,-

Lis Hooge-Hansen “Fødsel”

Lis Hooge-Hansen “Fødsel”, 1971 Bronze på poleret granitsokkel Mål inkl. sokkel: 187 cm. Sokkel: 100x49x32 cm Pris: Skulpturen har været udstillet på Munkeruphus i en årerække Hjørring kommune ejer en udgave af denne skulptur, som står ved Forsamlingsbygningen, Østergade 9 i gården. Arkiv.dk skriver om kunstneren og skulpturen: “HOOGE-HANSEN, LIS (1931-1981). Uddannet på Kunstakademiets Billedhuggerskole i København 1952-54. Lis Hooge-Hansens skulpturer var abstrakte, ofte organiske former, som hun huggede ud i træ eller sten og efterfølgende støbte i bronze. Værkerne refererer til menneskekroppe på et associativt plan, og netop dette element af symbol var inspireret af både europæisk, abstrakt skulptur og såkaldt primitiv kunst fra bl.a. Sydamerika. Forfatteren og anmelderen Virtus Schade skrev om Lis Hooge-Hansens skulptur, der først blev skåret i poppeltræ: “Hendes dristighed er slet ikke ringe, når hun vover at omskabe træskulpturer til bronzens helt anderledes materiale. Det lykkes… også i skulpturen ”Fødsel”, hvor det riflede moderskød, barnets fremadstræbende hoved og kvindens torso er omskabt fra poppeltræ til skinnende bronze.” Weekendavisen 19.3.1976 Skulpturen er med sine enkle virkemidler et stærkt udtryk for …

“Kunst Kultur Natur”

Som mange har bemærket, har vi flyttet vores skulpturer fra “Museumsgrunden” til galleriets hyggelige gårdhave. Det har været en fornøjelse at bidrage til Fonden Hornbæk Kunstmuseums arbejde de seneste tre år. De skiftende udstillinger har affødt stor og positiv respons både lokalt og bredere, og det er kun takket være velvillige kunstnere og nære samarbejdspartnere, at vi har kunnet præsentere så stærke navne i fru Gudrun Thomsens gamle have. Tiden er nu inde til, at fonden selv viderefører det kunstneriske arbejde forankret i deres egne rammer. Tak for samarbejdet – og held og lykke med at realisere de spændende planer, I har foran jer!

“Glyptotek” i Nordsjælland

Vi arbejder på at skabe et “Glyptotek” i Nordsjælland, hvor billedhuggere kan opbevare og udstille deres skulpturer året rundt, og hvor arkitekter, kommuner m.fl. kan besigtige og købe de udstillede skulpturer. Venligst kontakt Susanne Risom på mail: susanne@risom.dk for mere information. Foto: Lars Abrahamsen – “Tapmule” (Dronninglund Kuncenter 2022)