All posts filed under: Bjarne Werner Sørensen (1960 – )

KUNSTSALON – Bjarne Werner Sørensen – Lørdag den 12. november 2022 kl. 15.00

KUNSTSALON Bjarne Werner Sørensen Tanker i Tiden Grafik og Hornbækkrukken Lørdag den 12. november 2022 kl. 15.00 Kunstner Bjarne Werner Sørensen holder ”artist talk” omkring sine visioner, og galleriet viser grafiske værker fra serien ”Kredsløb”, samt de nyeste Hornbækkrukker dekoreret af kunstneren. ”I de store grafiske tryk udfoldes kompositioner, der er baseret på malerier, som siden er grafisk bearbejdede. Abstrakte billeder med turbulente formationer og kontrastfulde strukturer, der bevæger sig i lag over hinanden. Motiver, former og farver vendes og drejes kalejdoskopisk, og nye billeder bliver til. Nogle er tætte og sammenslyngede, mens andre er sivede og opløste. Det er ikke entydigt, hvad der er fast bund og grund, eller om bevægelsen samler eller spreder sig. Processen er ved fremstilling på en måde nærmest arkæologisk: motiver, linjer og mønstre afdækkes, graves frem og rekonstrueres digitalt med nye udtryk, nye fortællinger om bevægelse og forandring. Ud af det ene springer det andet” fortæller Bjarne Werner Sørensen. Vi glæder os til galleriets første kunstsalon. Lørdag den 12. november kl. 15.00 på Galleriet Hornbæk Nordre Strandvej 340, 3100 …