Fernisering lørdag den 10. juni kl. 14.00

Under indretningen af Hotel Bretagne stod jeg med den store udfordring at skulle udsmykke en 9 meter dyb trappeskakt.

At det skulle være kunst, var der ikke tvivl om, og valget faldt på billedkunstner Jane Balsgaard. Installationen “Vandfaldet” pryder nu væggen og kunsthistoriker mag. art Johan Zimsen Kristiansen har beskrevet værker som følger:

“I sin flere meter høje installation fra 2017 til Hotel Bretagne i Hornbæk bruger Jane Balsgaard (f. 1939) vandfaldet som forbindende motiv. Med sit bratte fald og sin stejle opdrift trækker artefaktet her tråde ikke blot til en ikke-vestlig kunstpraksis men også til nogle af den europæiske kunsts mere banebrydende principper.

Den ikke-vestlige reference ses især i Balsgaards fortrolige omgang med de anvendte naturmaterialer, håndgjort papir, pil og bambus, der tilsammen sikrer installationen en optimal holdbarhed og styrke, og i arbejdet med vandfaldets tilvirkede trækomponenter. Med varierende længde forskyder hver enkelt pind sig, puffer og glider over i sin egen forlængelse for at danne et lige forløb. I det blide sammenstød, i overgangen mellem pindene, opstår omtrent en række små harmonisk afstemte brud eller tegn, der sammen med de transparente prikker eller bobler af indfarvet papir er med til at skabe faldets dynamik. Balsgaard får med sikker etnografisk og antropologisk sans her et fastlåst billedsprog og en den tidlige, europæiske modernisme, i russisk-tyske Wassily Kandinsky (1866-1944) for eksempel fastlåst form, en lukket billedkunstnerisk tænkning, til at vakle og sætte sig i bevægelse.

Dertil kommer en klassisk tilegnet viden om især komposition og farve, som trækker installationen i mere vestlig orienteret kunstretning. Med rødder i, peger installationen totalt betragtet på opløsning og abstraktion. Hvor den superstramme skibskonstruktion i pil og papir fremstår konkret-genkendelig på installationens første etage, opløser den æstetiske form sig gradvis for hver ny etage, som nås. Forløbet, der øverst munder ud i et ophængt, transparent papirrelief med gennembrud af naturlig lys, et ”noget” som ikke nødvendigvis kan sættes på sproglig formel, fungerer på denne måde mere som en stemning eller klang eller oplevelse end en egentlig rationel forklaring.

Netop dette er også installationens (og Jane Balsgaards) helt store force – at få spændet mellem to så vidt forskellige praksisser til at mødes og arbejde vellykket sammen”.